Stjernerne blegner

More about the book

Stjernerne blegner er barndomserindringer skrevet af en digter, som ikke blot husker fortiden, men påny gennemlever sin skæbne og med sjælden intensitet reproducerer de sarteste nuancer i bevidstheden hos et begavet og følsomt barn, hvis fremtid tegner sig i skyggen af en tiltagende blindhed. Allerede på første side anslås dette bogens hovedtema i beskrivelsen af barndomsegnens hjem for blinde piger, som drengen jævnligt passerer forbi og hvis fremmedartede atmosfære stærkt fængsler hans fantasi. Mættet af poetisk melankoli anslår denne skildring selve grundstenen i de følgende beskrivelser af forfatterens fattige barndomsmiljø. Omkring drengen grupperer sig et rigt galleri af følsomt tegnede portrætter - moderen, hvis praktiske religiøsitet forener sig med den arbejdsomhed, som er nødvendig for at holde sammen på hjemmet, faderen, som skjuler et poetisk gemyt i studiet af biblen dølgen en aldrig slukket længsel efter sit hjemland Sverige. Humoren glimter frem i skildringen af egnens profet, murer Laursen, hvis evne til at gøre mirakler forældrene sætter deres lid til, efter at læger og specialister forgæves har forsøgt at helbrede drengen for hans øjensygdom. Skælmsk ironi og dyb menneskelig forståelse præger portrætterne af den gamle svenske farmor, som med almuens fattede resignation afventer døden på forhøjningen ved vinduet i drengens barndomshjem, og af morbroderen, håndværkeren, og bohemen med det zünftige københavnervid på læben.